Alkohol
Når du handler hos RasVine, bekræfter du, at du er over 18 år, når du accepterer handelsbetingelserne. Hvis vi er i tvivl, kan vi forlange billedlegitimation for at sikre, at du overholder aldersgrænsen.
Betaling
Grundet nye regler i forbindelse med handel med alkohol skal der ved afhentning /levering af varer fremvises gyldig billedlegitimation, hvorefter betaling kan foretages.
Hos RasVine kan der betales via bankoverførsel til Danske Bank kontonr.3409 13675597 eller kontant.
Ved levering i Storkøbenhavn, kan der gå op til ca 10 dage da jeg samler ordrer og lægger en tur jævnligt.
Fragt
Jeg leverer for kr. 85,- i Storkøbenhavn fra Greve i syd til Hørsholm i nord. Levering til resten af Danmark foretages med fragtmand efter gældende takst.
Vi aftaler et tidspunkt for levering. Hvis der ikke er nogen hjemme, og vinen sættes et aftalt sted, er dette på dit eget ansvar i forhold til tyveri eller skade.
Afhentning af ordre kan ske efter aftale på SMS til mobil eller via steen@rasvine.dk.
Fortrydelsesret
Du har fuld fortrydelsesret i 14 dage fra dit køb. Ønsker du at returnere varen, skal den leveres intakt tilbage til RasVine.dk, efter du har kontaktet os. Du kan frit bytte varen til noget andet eller få pengene retur. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal sende en mail til steen@rasvine.dk. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, skal du levere varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og dette skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet, du kan få tilbage, afhænger af varens handelsmæssige værdi.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Reklamationsret
RasVine.dk kontrollerer alle varer inden udlevering/levering. Skulle der alligevel være en fejl eller mangel på den leverede bestilling, bør det hurtigst muligt meddeles og varen returneres. Alle returvarer skal returneres intakt. Hvis du benytter reklamationsretten, skal du selv betale for fragten eller levere varerne på RasVine.dk’s adresse. Du skal inden returnering give besked på steen@rasvine.dk.
Persondatapolitik
RasVine benytter VerifyID til at udføre elektronisk aldersverifikation ved hjælp af MitID, formålet med dette er at sikre at kunder der køber aldersbegrænsede produkter er over aldersgrænsen samt iht. Compliance regler for fjernsalg af aldersbegrænsede produkter. VerifyID behandler persondataoplysninger iht. GDPR-loven”
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos RasVine.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på www.rasvine.dk er Steen Rasmussen.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: steen@rasvine.dk.
Forbehold
Der tages forbehold for prisfejl, mellemhandel, samt mangler og udsolgte varer på hjemmesiden.
